UDSYN . Program 2013
UDSYN Himmelbjergegnens debatforening
UDSYN Himmelbjergegnens debatforening

Forside
UDSYN
Medlemskab
Galleri
Program 2024

Program 2023
Program 2022
Program 2021
Program 2020
Program 2019
Program 2018
Program 2017
Program 2016
Program 2015
Program 2014
Program 2013
Program 2012
Program 2011
Program 2010
Program 2009
 
UDSYNs program for 2013.



Torben Steen   Torben fortæller danmarkshistorie

En aften med Torben Steen
Ex. skoleleder på Gl. Rye Skole og fantastisk historiefortæller (bare spørg byens børn).

Onsdag den 30. januar kl. 19:30
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

En historisk fortælling fra Danmark om rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar. En fortælling om, hvad der kan ske, når man tager ud på rejse på et tidspunkt, hvor man nok skulle være blevet hjemme.

Rune Lykkeberg   Alle har ret!
Om det frie menneske og vores demokrati.

Foredrag af Rune Lykkeberg
Forfatter og journalist ved Information.

Torsdag den 14. marts kl. 19:00
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

I efteråret udkom Rune Lykkebergs debatskabende bog om det moderne demokrati, hvor han svinger krabasken over os arme moderne mennesker, der tror, at vi bliver mere frie og mere demokratiske, jo mere vi selv bestemmer, og jo færre autoriteter vi anerkender. Men det er en illusion. Truslen mod demokratiet kommer ikke udefra, men indefra. Mød Rune Lykkeberg og hør ham fortælle om de problemer og konflikter, der er forbundet med at leve i et demokrati.

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Menighedsrådet i Gl. Rye og UDSYN.

Birgitte Krogh-Poulsen   Børnearbejde: Hvem, hvad og hvorfor?
En introduktion til begreber, problemstillinger og mulige løsninger.

Foredrag af Birgitte Krogh-Poulsen
Selvstændig konsulent for fremme af børns rettigheder.

Torsdag den 12. september kl. 19:30
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

Jeg holder foredrag om børnearbejde, fordi jeg tror fuldt og fast på, at børnearbejde er et onde som kan og skal udryddes – for børnenes skyld og for alle vi andres. Derfor er det vigtigt, at så mange mennesker som muligt forstår børnearbejde og bidrager til at bekæmpe det i stort og småt. Foredraget henvender sig altså til alle, ikke bare til ”professionelle”, men ud fra ideen om, at jo flere vi er, som ved noget og tager stilling, des mere kan vi forandre.
Jeg har 15 års erfaring med bekæmpelse af børnearbejde og oplysning, først og fremmest i Afrika.

Cato Thau-Jensen


Illustration og udsmykning
Historier i billeder fra idé til mål.

Foredrag af Cato Thau-Jensen
Illustrator og forfatter.

Torsdag den 24. oktober kl. 19:30
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

Cato Thau-Jensen er en af vor tids mest markante og benyttede illustrator til bl.a. børnebøger. Fx. flere af Kim Fupz Aakesons bøger og Kathrine Assels' ”Drengen der hele tiden tabte sit ansigt”.

Jeg vil fortælle om min arbejdsproces med bøger og udsmykning. "De mindstes Bibel" som var et samarbejde med Lilian Brøgger. Udsmykning af biblioteket på Tjørring nye skole. Illustation af Kim Fupz Aakesons historier. Og en bog for Dansklærerforeningen, "Min historier" En selvbiografi, hvor opgaven var at fortælle om opvæksten fra 5-14 år.

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Borgerforeningen og UDSYN.

Mickey Gjerris   Det gode liv
Om mennesker, natur, ansvar og etik.

Foredrag af Mickey Gjerris
Lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Onsdag den 13. november kl. 19:00
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

Klimaet forandrer sig, økosystemerne er under pres. Vi påvirker den verden vi lever i på måder, der begynder at true vores egen levevis. Der er nok af løftede pegefingre og formaninger om, at nu bør vi handle anderledes. Kør mindre i bil, spis grønnere, brug mindre osv osv.

Alt sammen sikkert rigtig nok, men også alt sammen ofre, som vi skal bringe for andres skyld. For det er jo ikke i morgen, at min egen verden går under på grund af mit forbrug. Men hvad nu hvis det viste sig, at der findes andre visioner om det gode liv end den materialistiske og forbrugsorienterede version, som vi synes at sidde fast i nu. Hvad nu hvis det gode liv viste sig at skjule sig på den anden side af en livsstil, hvor naturen fik lov til at være en af vores liv og det at være ansvarlig for andre skabte glæde og sindsro?

Mickey Gjerris forsker og underviser i de etiske aspekter af forholdet mellem dyr, natur, teknologi og mennesker. Han har udgivet en række bøger og artikler om disse emner.

Støttet af Kultursamvirket Skanderborg Kommune.

Kjeld Holm   Kierkegaard og os
200-året for filosoffen.

Foredrag af Kjeld Holm
Biskop over Århus Stift.

Onsdag den 29. januar 2014 kl. 19:30
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

I april 2013 er det 200-året for filosoffen Søren Kierkegaards fødsel. Vi fejrer begivenheden med et foredrag om Søren Kierkegaards aktualitet og betydning for os i dag.

Hvad betyder Søren Kierkegaard i dag? Hvilke konsekvenser fik hans tænkning for måden, vi ser på os selv, samt på kristendommen, samfundet og kunsten?

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Menighedsrådet i Gl. Rye og UDSYN.

 

 
Foreslå foredragsholder.
e-mail: kontakt@udsyn.dk . UDSYN Himmelbjergegnens debatforening