UDSYN . Program 2024
UDSYN Himmelbjergegnens debatforening
UDSYN Himmelbjergegnens debatforening

Forside
UDSYN
Medlemskab
Galleri
Program 2024

Program 2023
Program 2022
Program 2021
Program 2020
Program 2019
Program 2018
Program 2017
Program 2016
Program 2015
Program 2014
Program 2013
Program 2012
Program 2011
Program 2010
Program 2009
 
UDSYN byder velkommen med spændende foredrag i 2024.



Stig Matthiesen   Israel/Palæstina
Mellemøsten brænder igen.

Foredrag af Stig Matthiesen
Journalist, forfatter og højskolelærer.

Torsdag den 25. januar kl. 19:30
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

I mere end 25 år har Stig Matthiesen rejst i Mellemøsten flere gange om året, heraf omkring 30-35 gange i Israel/Palæstina og skrevet til bl.a. Jyllands-Posten, Information & Weekendavisen.

Hvorfor kom angrebet mod Israel netop nu?
Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre?
Hvilke konsekvenser har det fået og kan få på sigt?
Få en analyse/situationsrapport om en region, der i den grad nu og i fremtiden vil fylde i det danske medielandskab.

Stig Matthiesen har gennem en årrække arbejdet med undersøgende journalistik og kulturstof. Han har været tilknyttet flere aviser samt Euroman, Tipsbladet og andre magasiner. Stig har udgivet adskillige bøger, blandt andet "Utzons arv" og "Rejsen til New York".

Søren Thomsen   Unge og klimaangst
Hvem forsvarer livsmodet i krisernes tid?

Foredrag ved Søren Thomsen
cand.theol. og forfatter.

Torsdag den 22. februar kl. 19.30
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

Tidens ungdom er en af de mest privilegerede generationer, historien har kendt, men samtidig slår vi alle rekorder, hvad angår psykiske lidelser og diagnoser. Vi mistrives tilsyneladende som aldrig før.

Hvordan bevares livsmodet og håbet i en tid fyldt med krisebevidsthed? Hvad er det for en fortælling vi har om os selv og om mennesket i verden? Hvad er det egentlig vi giver videre til næste generation? Det er de spørgsmål, der tages op i dette foredrag, som tager afsæt i bogen "Fanget i Nuet af klimaangst og historieløshed", der vand Kristeligt Dagblads Forlags debatbogskonkurrence i 2022.

Med hjælp fra N.F.S. Grundtvig søger både bog og foredrag at genindsætte individet i det grundmenneskelige spændingsfelt mellem mulighed og begrænsning, frygt og håb, som det sande livsvilkår for mennesket i verden.

Kirstine Hockerup   Familieliv

Foredrag af Kirstine Hockerup
Familie-, par- og psykoterapeut MPF.

Torsdag den 14. marts kl. 19.30
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye.

Kirstine Hockerup oplever i sit virke som familieterapeut, at flere og flere forældre opsøger hende for at få hjælp til forældreskabet. Forældrene oplever, at de har et barn, der reagerer på en måde, de ikke forstår, de er bange for, at deres barn har en diagnose, de bekymret over, at deres barn er anderledes end andre børn eller de er usikre på, om deres barn bliver et barn, andre ikke synes om.

I langt de fleste tilfælde er der intet galt med barnet, men det kan være svært at have et objektivt blik på sit eget barns ve og vel, når vi blandt andet gennem sociale medier og præsenteres for informationer og holdninger til hvordan børn skal være i verden for at trives. Derfor vil Kirstine gerne bruge aftenen på at vende perspektivet til, at vi alle sammen oftest gør det mere end godt nok, og at der i de fleste tilfælde også er plads til at give mere slip på forældrerollen.

Aslaug Færch Johnsen   Himmelbjerggaarden

Foredrag af Aslaug Færch Johnsen
Visionær leder, investor og kunstner.

Torsdag den 19. september kl. 18:45
Himmelbjerggaarden, Himmelbjergvej 11.

Vi mødes ved Himmelbjerggaarden, hvor vi starter med velkomst og rundvisning ved Aslaug Færch Johnsen. Aslaug vil fortælle om gårdens historiske rødder, visionen for inspirationscenteret og stedets aktiviteter. Hvordan de arbejder med at regenererer jorden og øge biodiversiteten og hvorfor visionen har fokus på hvordan vi som mennesker bringer vores levevis i overensstemmelse med de grundlæggende betingelser for liv på Jorden.

Efter kaffe og kage vil der være lejlighed til at stille spørgsmål til Aslaug.
Vi regner med at lave fælles transport fra og til Gl. Rye – mere herom senere.

Ole Hartling
Aktiv dødshjælp

Foredrag af Ole Hartling

Torsdag den 24. oktober kl. 19.30

 

 
Sted:

Medmindre andet er angivet afholdes alle arrangementer i
Sct. Sørens Hus, Præstegårdsvej 3, Gl. Rye
e-mail: kontakt@udsyn.dk . UDSYN Himmelbjergegnens debatforening